Zakarias' bog 4,

Synet om lysestagen og de to oliventræer

Vers 1. Den engel, der talte med mig, vækkede mig igen, som man vækker en mand af søvne, Vers 2. og sagde til mig: "Hvad ser du?" Jeg svarede: "Jeg ser en lysestage helt af guld med en skål på toppen. Den har syv lamper, og der er syv vægeholdere oven på hver lampe. Vers 3. Ved siden af den er der to oliventræer, et til højre og et til venstre for skålen." Vers 4. Jeg spurgte den engel, der talte med mig: "Hvad betyder det, herre?" Vers 5. Den engel, der talte med mig, spurgte: "Ved du ikke, hvad det betyder?" og jeg svarede: "Nej, herre."
Vers 6. Da sagde han:
Dette er Herrens ord til Zerubbabel:
Ikke ved magt, og ikke ved styrke,
men ved min ånd, siger Hærskarers Herre!
Vers 7. Hvad er vel du, store bjerg?
Du skal blive til slette foran Zerubbabel.
Så skal han hente slutstenen,
mens der lyder jubelråb over den.
Vers 8. Herrens ord kom til mig:
Vers 9. Zerubbabels hænder har grundlagt dette hus,
hans hænder skal fuldføre det.
Så skal du forstå,
at Hærskarers Herre har sendt mig til jer.
Vers 10. De, der følte foragt for den ringe begyndelse, skal glæde sig, når de ser bly-stenen i Zerubbabels hånd. "Disse syv er Herrens øjne, der spejder ud over hele jorden." Vers 11. Så spurgte jeg ham: "Hvad betyder de to oliventræer til højre og til venstre for lysestagen?" Vers 12. Jeg spurgte ham igen: "Hvad betyder de to olivengrene, der er ved siden af de to guldrør, som tømmer olien ud fra dem?" Vers 13. Han spurgte mig: "Ved du ikke, hvad det betyder?" Jeg svarede: "Nej, herre." Vers 14. Da svarede han: "Det er de to, der er salvet med olie. De står foran hele jordens Herre."