Jeremias' bog 13,

Landflygtighed, straffen for synd

Vers 15. Hør efter og lyt uden hovmod, for Herren taler. Vers 16. Giv Herren jeres Gud ære, før mørket kommer, før jeres fod snubler i skumringens bjerge. I venter lys, men han gør det til mørke, han forvandler lyset til mulm. Vers 17. Men hvis I ikke vil høre, græder jeg i det skjulte over jeres hovmod, jeg græder og græder; tårer strømmer fra mine øjne, for Herrens hjord føres i fangenskab. Vers 18. Sig til kongen og kongemoderen: Stig ned fra tronen, for den prægtige krone er faldet af jeres hoved. Vers 19. Sydlandets byer er lukket, ingen åbner dem. Hele Juda er ført bort, alle er ført bort. Vers 20. Løft dine øjne og se dem, der kommer fra nord! Hvor er nu hjorden, jeg betroede dig, de prægtige får? Vers 21. Hvad vil du sige, når man sætter dem til at herske over dig, dem du selv har lært at være dine elskere? Veerne kommer over dig som over en fødende kvinde.
Vers 22. Du siger i dit hjerte:
"Hvorfor skulle dette ramme mig?"
Fordi din skyld er stor, bliver dine skørter slået op, og dit skød bliver skændet. Vers 23. Hvis nubieren kunne skifte sin hud og panteren sine pletter, kunne I også handle godt, I ondskabens lærlinge! Vers 24. Jeg vil sprede dem som strå, der flyver for ørkenvinden. Vers 25. Dette er den lod, den tilmålte del, du får af mig, siger Herren, fordi du glemte mig og stolede på løgn. Vers 26. Nu vil jeg slå skørterne op i dit ansigt, så man ser din skam! Vers 27. Jeg har set dine ækle handlinger på højene og på marken, dine ægteskabsbrud og din vrinsken, dit skamløse hor. Ve dig, Jerusalem, du kan ikke blive ren. Hvor længe skal det vare?