Hvordan håndteres menneskesindet?

 

 

At. 1:

Sindet der blafrer i vinden.

Menneskets sind er som et segl på et seglskib, er der ikke en Gast til at tage hånd om seglet, afhængig af vejrforholdene, så forliser skibet.
Ligeså uregerligt som et halv udspændt segl er i vinden, sådan er vores sind, det blafrer frem og tilbage, og ved slet ikke hvilken retning det vil i.

 

Stormende bølger der bryder ind over havnemole, - © Polfoto

 

At. 2:

Gasten der forsøger at få styr på seglet.

Gasten må bomme, stryge segl, spænde seglet ud, og sørge for at vinden får rigtig fat i seglet,  så skibet kan segle.
Men at håndtere et stort segl i vinden, der river og flår i det, imens man er ved at hejse det op eller at tage det ned, har ofte risikeret mangt en gasts liv, der har været en tur i bølgerne.
Er gasten alene på skibet, er han prisgivet, hvis ikke han virkelig er vandt til havets bølger, og kan redde sig selv op på skibet igen.
Derfor har gasten så umådelig meget behov for en hjælper, og der er én som meget gerne vil påtage sig denne opgave, men som sjældent får lov til at løse den til fulde!

 

At. 3:

Styrmanden, hvem, og hvor er han?

Der er én, som virkelig gerne vil være styrmand på vores skib, hvis vi giver ham adgang, men til gengæld frivilligt giver afkald på det syndige "jeg", som bor så dybt i ethvert menneske.
Det er Guds Hellige Ånd, som ved troen på Jesus som vores Herre og Frelser, gerne tager bolig i os, og hjælper os med at føre vores skib trygt i havn!

 

At. 4:

Konflikten mellem Ego'et og Styrmanden.

Men det menneskelige Ego, som blev født ved syndefaldet, vil så gerne selv tage hånd om alle ting, og er ikke parat til at give afkald på noget, derfor må det enkelte menneske gøre op med sig selv, om man vil beholde sit Ego, og fortsætte uden styrmand, eller om man er parat til at bryde med Ego'et, og give Helligånden pladsen i ens liv istedet, så skibet kan komme trygt i den Himmelske havn!

Hvor er der få mennesker, som virkelig har været parat til at give afkald på deres Ego, er det virkelig så meget værd, at det evige liv i Guds rige kan sættes lavere end det?
Måtte der her på det allersidste være mennesker, som virkelig indser betydningen af, at give Guds Helligånd den fuldstændige Styrmands rettighed, så han i samarbejde med dig som Gast, der skal tøjle sindet, kan få sejlet skibet trygt i Herlighedens havn!

 

At. 5:

Stormenes rasen og sindets formørkelse.

Men ingen kommer igennem sejladsen på livets hav, uden at der tilstøder vanskeligheder af forskellig art.
Har man givet afkald på sit Ego, vil det nok sørge for, at sejladsen bliver så vanskelig som mulig, ihvertfalt det første stykke tid, for om muligt at kunne genvinde sin mistede plads.
En af de forhindringer som man møder på sin vej, er stormenes rasen, der river og flår i sindet, og hvor det kan være virkelig vanskelig at kommunikere Styrmand og Gast imellem, på grund af vindenes hærgen, og man derfor ikke kan høre hinanden.
Her må de nådegaver som Gud har udrustet den enkelte med komme i spil, så kreativiteten i kraft af kærligheden til livet, som Herren har givet, endog et evigt liv i hans Herlighed, komme hver enkelt til hjælp, og Gud lader aldrig nogen i stikkken!
Ligeså kan det være med sindets formørkelse, hvor alt sortner omkring én, og intet håb, lys endsige liv synes at være forude.
Det værste der kan ske her, er at selvmedlidenhed, smerter fremprovokeret af psyken, og tungsind lægger sig som en tyk tåge om alt i ens liv, og alt håb synes ude.

 

At. 6:

Hvordan får Styrmanden et ord indført midt i stormen, og skabt et lysglimt ind i formørkelsen?

Er Helligånden Styrmand på dit skib, vil han straks begynde at bombadere denne tykke tåge med Guds sandheds lys, for om muligt blot at få et lille glimt af lys ind til dig, så du i et kort øjebliks klarsyn kan forstå hvordan du skal bede, og dermed få undermineret denne tykke tåge, ved at Helligånden igen bombaderer den med Guds sandheds lys, og du den anden vej bombaderer den med bønner!
Når Guds sandheds lys, dine bønner og Guds bønnesvar først begynder at krydse denne tætte tåge, så flænses den istykker, og lyset genvinder magten, og du kan igen se fremad med håb om lykkelige dage!

 

At. 7:

Troens vej til sejr, og sindets underordnelse, så skibet når i mål!

Troen på Jesus' fuldbragte værk på Golgata, er det største som et menneske kan eje!
Troen giver kraft, styrke og nåde til at overvinde alle de forhindringer som møder én på livets vej, derfor er opgøret med Ego'et så vigtig, for med Ego'et i behold, har man kun Helligånden på besøg som en hjælper i de værste situationer, men ellers vil Ego'et selv klare ærterne.
Har Helligånden derimod taget bolig i dig, da kan du være tryg, for han slipper dig ikke, og han leder dig hele vejen, uanset hvilke udfordringer der møder dig!
Derfor kan sindet sagtens reagere, for det er sårbart og følsomt, og kan rives ud af kurs, ved blot en enkelt kastevind.
Her må den nåde som er givet dig og mig, i samarbejde med Helligånden, tage kampen op i tro og kærlighed, og få rettet op på situationen, så vi igen kan være glade, jublende over den evige frelse som er os vundet, og at vi ejer en bolig hjemme i Guds Herlighed, hvor vi skal være sammen medHerren vor Gud for altid!

 

Må dette trøste og styrke vores skrøbelige sind, og opmuntre os til at bevare troen i vores hjerte, og stride troens gode strid, for den er virkelig værd at kæmpe!

 

Skrevet af Hans Pauli Sundstein den 28. august 2016.