Frøets liv

Et frø var blevet smidt, midt i en mødding, men trods det lidt uhumske sted at befinde sig i, så var der gode nærings og vækstbetingelser der.
Pludselig en dag, stod der den smukkeste blomst og tronede midt i møddingen, og den sså ud til at have det ganske godt!
Der stod den og struttede, indtil der en dag kom en mand, der skulle hælde et læs på møddingen.
Manden fik øje på den, og hans arbejdsomhed gik brat i stå, for hældte han sit læs på møddingen, så var denne smukke plante ødelagt og borte, og gad vide, hvornår den igen ville kunne sætte blomst, og hvor længe?
Hans tanker kværnede i hans hoved, indtil han fik øje på en skåret urtepotte, som han straks hentede, og derrnæst tog han sin skovl fra bilen og begav sig op på møddingen, for at grave planten fri, og tage den med sig hjem.
Da han havde fået planten sat ned i den skårede urtepotte, satte han den ind i sin bil, hvorefter han tømte sit læs på møddingen.
Efter at være kommet hjem, gravede han et hul i jorden i sin have, og da han havde vandet jorden godt, satte han planten fra møddingen ned i hullet, og stampede godt efter.
Planten der kun havde kendt til omgivelserne ved møddingen, så lidt pjusket ud et par dage, men så begyndte den at leve igen, og pludselig erfarede den, at der var folk der lugede omkring den, og var beskæftiget med at passe alle havens planter.
Med stor forundring, og en frygtsom taknemmelighed, glædede den sig over sit nye liv, for den anede jo ikke, om den pludselig igen skulle flyttes, og lære helt andre omgivelser at kende, men så længe den måtte være her, var den sikker på, at den ville være glad.
Men så skete der noget mærkeligt, haven syntes så dyster og tom, og der kom ikke nogen for at luge og vedligeholde haven.
Tiden gik, og ukrudtet voksede, og mange planter i haven gik til, ja blev kvalt af ukrudtet.
Men planten fra møddingen var der ingen som kunne knække, den voksede og trivedes, og tog kampen op imod ukrudtet, for det liv havde den jo kendt til bevidstløshed dengang da den havde startet sit liv på møddingen.
Den gode mand, som havde taget den med fra møddingen var død, og huset havde stået tomt et stykke tid.
Pludselig kom der liv i huset igen, og nye folk flyttede ind, og de begyndte at få styr på vildnisset i haven.
Et af de unge mennesker var i færd med at rykke en masse ukrudt op, da han pludselig får øje på planten fra møddingen, og udbryder: "Der er stadig rigtig liv her i haven!"
Andre kom styrtende til for at se, hvad den unge mand havde fundet, og de måtte indrømme, at de sjældent havde set en plante, som havde så meget livskraft, at den kunne trodse alskens ukrudt, og alligevel leve!
Denne plante, som startede sit liv på en mødding, og som vandt ære, men til trods herfor alligevel mødte modgang, og måtte kæmpe for at bevare sit liv og sig selv, kunne også være fortællingen om et menneskes liv.
Alle starter vi et sted, som et frø der sås, og i dette frø er der blevet nedlagt egenskaber af mange slags, og alt afhængig af hvordan de er blevet udviklet igennem livet, så bliver vi til de unikke personligheder som vi er, og som Gud elsker, for han kan stadig godt se noget af det, som han lagde ind i frøet, før end det overhovedet blev sået!
Måtte vi lære at elske det som Gud elsker, for det er det unikke hos enhver person som Gud har øje for, og som han virkelig har kær!

Skrevet d. 29. august 2011 af: (HPS).